Socialistisk Information udgives af

Netmagasinet Solidaritet

København efter kommunalvalget

{{brizy_dc_image_alt entityId=
Enhedslisten fik ikke overborgmesterposten, men er fortsat det største parti i København efter kommunalvalget den 18. november. Hvordan ser det ud med mulighederne for at give byen den nye retning, som partiet gik til valg på?
Læsetid: 5 minutter

 

Maria Sofie Petersen. Foto: Københavns Kommune

 

Det spørger vi Maria Sofie Petersen om i denne historie. Selv om hun efter Enhedslistens interne afstemning blev placeret som nummer 20 på kandidatlisten, blev hun genvalgt til Københavns Borgerrepræsentation med hele 1482 personlige stemmer – kun overgået af Line Barfod og to andre kandidater.

 

I alt fik Enhedslisten 1257 stemmer flere end sidst, men både fordi der var flere stemmeberettigede denne gang, og fordi stemmedeltagelsen var højere, betød det en tilbagegang på 2,6 procentpoints. I den kommende periode har man 13 pladser, to færre end sidst. Samtidig gik SF frem fra seks til ti pladser, mens Socialdemokratiet mistede to.

 

Maria Sofie, tillykke med valget. Hvordan ser du på Enhedslistens muligheder de næste fire år?

 

Jeg ser i bund og grund tre mulige fremtidsscenarier.

 

Det ene er, at vi – og det gælder selvfølgelig også de andre partier – bliver fanget ind af opgaven med at drifte kommunen, altså mere eller mindre overlader det til forvaltningen at lade tingene køre videre ad samme spor som hidtil. Den risiko skal vi altid være opmærksomme på, så vi ikke glemmer at gå i offensiven for at forandre tingenes tilstand. Vi skal også udfordre SF på det punkt.

 

For det andet risikerer København at blive straffet af den kommende udligningsreform, som omfordeler penge mellem kommunerne i Danmark. Jeg er bange for, at socialdemokraterne vil bruge den reform til at straffe København, fordi de har mistet overborgmesterposten. Man vil argumentere med, at vi er en rig kommune og har landets laveste skatteprocent. Men efter planen skal reformen heldigvis først træde i kraft fra 2029.

 

Den tredje mulighed, og selvfølgelig den, jeg håber på, er at det lykkes at bruge det magtskifte, der har været, til at indfri nogle af forventningerne til en mere rød og grøn politik.

 

Og hvor kunne det være?

 

Børneområdet har fyldt meget i den her valgkamp, så daginstitutionerne er et af de steder, hvor jeg ser nogle muligheder. Både Enhedslisten og SF har kæmpet for minimumsnormeringer, og det kan nok også være spiseligt for andre partier. Så vi skal arbejde for mere personale, men også for at tilføre tid til pædagogisk forberedelse.

 

Der kan også være muligheder omkring klimapolitik eller grøn omstilling. Vi har allerede fået gennemført fremskridt med genanvendelse af affald. Her har vi en del til fælles med SF, Alternativet, nogle gange De Radikale og Frie Grønnes ene repræsentant.

 

Men når Enhedslisten i valgkampen snakkede om en helt ny retning, var det jo ikke mindst de store byggeprojekter på Amager Fælled og Lynetteholmen. Her ligger det vel ret tungt?

 

Ja, vi har en kæmpe opgave med at forklare, at man ikke kan lave et grønt København med de her projekter. Her skal vi virkelig kæmpe for at få SF over på den rigtige side.

 

Og det bliver svært! De har jo stemt for både Amager Fælled og Lynetteholmen med tilhørende havnetunnel og metro.

 

Det bliver meget svært, men som socialister har det aldrig været vores opgave at lade være med at tage en kamp, fordi den var svær. Men det handler også om at opbygge bevægelser udenfor.

 

Skandaleramt byggeri

Det er Gitte Hesselmann helt enig i. Hun er talsperson for Amager Fælleds Venner, som har kæmpet imod opførelsen af den såkaldte Fælledby på dele af naturområdet Amager Fælled. Indtil nu er der opført omkring 10 procent af boligerne, og processen har været fyldt med skandaler og forsinkelser. Oprindeligt var det meningen, at folk skulle flytte ind fra i sommers, men nu bliver det først til næste sommer.

 

Enhedslisten skal skrue op for modstanden mod byggeprojektet og forstå, at det er en tabersag, hvis man ikke mere aktivt forsøger at få det stoppet, for det her er Københavns Høfte 42, siger hun med henvisning til Cheminovas deponering af kemisk affald i perioden 1957-62.

 

Vi har fået hjælp til at stille de rigtige spørgsmål, men forvaltningen giver hele tiden ikke-svar. De forholder sig slet ikke til det reelle problem, at Fælledby er bygget på en giftgrund fyldt med kemikalieaffald. Regnvandet kan ikke trænge ned i jorden, og meget af det giftige grundvand siver ud.

 

Mængden af forurenet jord, som skal fjernes, er gået fra 2.000 tons til 61.500 tons, og jo mere jord, man fjerner, jo mere giftigt grundvand trænger der op.

 

Nu kører man 10.000 forurenet tons forurenet jord med PFAS og cyanid væk og fylder det op i Øresund, dér hvor Lynetteholmen skal anlægges. Det er endnu en skandale, for grænseværdierne er meget lavere i vand.

 

Hvad er jeres krav nu?

 

Vi har fået uvildige eksperter til at vurdere miljømæssige konsekvenser, og vi fastholder, at byggetilladelserne er givet på et ufuldstændigt grundlag.

 

Før valget arrangerede vi et vælgermøde med ti politikere, og her var meldingen, at hvis vores indvendinger var rigtige, så skulle det undersøges nærmere.

 

Vi kan ikke vente på den retssag, vi har anlagt, som kan komme til at vare flere år. Det er nu, der skal handles. Vores krav er, at man stopper byggeriet og finder ud af, hvad man gør med den giftbunke, der ligger under boligerne. Især må man droppe alle planer om skoler og daginstitutioner, siger Gitte.

 

Maria Sofie bakker op:

 

Vi kan ikke overbevise folk med argumenter i Borgerrepræsentationen. Når vi siger, at man ikke skal bygge Lynetteholmen eller på Amager Fælled, så er det jo meget mere overbevisende, hvis der står store demonstrationer på Rådhuspladsen.

 

Vi har behov for, at bevægelserne lægger et pres på udefra. Vores opgave må være at fremme en parlamentarisk politik på baggrund af de bevægelser, der findes.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Obligatoriske felter er markeret *