At dansk landbrug radikalt har ændret sig gennem de seneste årtier er ingen nyhed. Ændret fra mange landbrug til få, fra et rigt landboliv til industri, til fabrikker. Kun 0,6 procent af befolkningen råder over 62 procent af Danmarks arealer. Alligevel er det en dårlig forretning. Landbruget kører - ifølge Danmarks Statistik med underskud og overlever kun på grund af milliarder i årligt tilskud fra EU’s landbrugsstøtte.