Den borgerlige regering har nu taget fat på endnu et hjørne af den sociale velfærd – dagpengeperiodens længde. I ly af den aktuelt meget lave
arbejdsløshed, og især de meget få langtidsarbejdsløse, vil regeringen forkorte dagpengeperioden til 2 eller 3 år til gengæld for en ikke nærmere defineret forhøjelse af dagpengesatsen. Det er ikke så underligt, at den borgerlige regering endnu engang viser
liberalistisk handlekraft. Langt mere bemærkelsesværdigt – men desværre ikke overraskende – er det, at fagbevægelsens top har vist sin bedrøvelige forhandlingsvilje over for regeringens forslag.