Da Enhedslisten den 10. november skrev under på finanslovsaftalen med regeringen, var det ikke med stor begejstring. Men det var ikke muligt at komme længere, lød argumentet. Det var nødvendigt at skabe et pres på regeringen uden for Folketinget. Hvordan er det gået?
”Jeg er da begyndt at frygte, at der ikke er plads nok,” siger Jeppe Rohde fra initiativet Solidaritet eller Frit Fald. Den 26. januar har de indkaldt til landsdækkende stormøde for en solidarisk arbejdsløsheds-politik.
Når folketinget tirsdag møder på arbejdet efter en længere sommerferie, er næsten alt ved det gamle. Dronningen er til stede, statsministeren holder åbningstale alle folketingsmedlemmer sidder klar i salen, medierne står klar i indgangen, og uden for borgens tykke mure står en demonstration mod regeringens usolidariske økonomiske politik.
3F’s blokade mod restaurant Vejlegården i Vejle har for alvor sat fokus på udfordringen fra de gule fagforeninger, som har tredoblet deres medlemstal gennem de seneste to årtier, mens LO-fagforeningerne har mistet medlemmer.
Et oprør fra neden er mere end nogensinde nødvendigt, hvis fagbevægelsen skal have en eksistensberettigelse.
Det har længe været et kendt fænomen, at frafaldet for unge mænd med anden etnisk baggrund end dansk er stort på erhvervsskolerne, de tidligere tekniske skoler. Men tallet kan overraske.
Et flertal vil i praksis afskaffe efterlønnen. Men vi skal pæmpe til det sidste, og Dansk Folkeparti og Radikale skal holdes fast på deres ansvar.
Folk forlader fagforeningerne, hører man igen og igen. Men en ny undersøgelse fra FTF viser, at fire ud af fem unge anser det for nødvendigt at være med i en fagforening.
Lokale fagforeningsledere vil øge støtten arbejderpartierne i den kommende valgkamp. Men de vil også stille krav til S og SF i en kommende ”rød” regering. Forringelserne af dagpengeretten skal fjernes, efterlønnen bevares og formueskatten genindføres, ifølge en undersøgelse lavet af Berlingske Tidende.
LOs efterlønsmøde den 2. februar var et stramt styret politisk show, som satte rammerne for kampen mod regeringen og det efterlønsforslag, som Lars Løkke fyrede af i nytårstalen. De 5.000 deltagere fik ordet i en række borddebatter, der i mødeafvikling bragte nye initiativer ind i konceptet for disse ellers traditionelle politiske møder.