Community House Copenhagen er et nystartet initiativ, der skal rådgive migranter om arbejde, bolig og sociale problemer i samarbejde med fagforeninger og retshjælp m.m. Men det skal være en social bevægelse og ikke en godgørende forening.
Overenskomstforhandlingerne på det private område startede den 6. januar. Lønrammen, mindstelønnen og udfordringerne med social dumping er nogle af de helt centrale spørgsmål, som man har kunnet læse om i mange medier. Men bag de lukkede døre er også andre vigtige, men knap så kendte, temaer i spil.
Arbejdstid og indflydelse på tilrettelæggelsen af den er et vigtigt emne til de kommende overenskomstforhandlinger. Men særligt i Jylland snakker man meget om, at der skal indføres ”medlemsrettede goder” i overenskomsterne. Dvs. goder, som kun gives til dem, som er medlem af en fagforening under FH. Men kan det løse fagbevægelsens problemer?
Asbest bliver migrantarbejderes langsomme død, mens dansk byggeri scorer kassen, og finansloven vil skære ned på arbejdstilsynet. Udbyg det organiserende oplysningsarbejde blandt migrantarbejdere og gør det tværfagligt!
I 2022 blev ”lærlingeoprøret” kendt i offentligheden. Det handlede om at kræve investeringer i de forsømte erhvervsuddannelser, men var også tænkt som et opgør med at betragte faglige uddannelser som noget andenrangs. Imidlertid lykkedes det kun at indsamle halvdelen af de nødvendige underskrifter på et borgerforslag, så hvad var der galt?
Lige efter nytår tog jeg en lokalavis fra Tårnby nede i Brugsen. Der var nogle små artikler, hvor lokalpolitikerne skulle give deres bud på, hvad der var vigtigt for kommunen. Enhedslistens byrådsmedlem skrev om, at der nu skal opsættes solceller på kommunale bygninger, om udrulningen af fjernvarme, samt at man ønsker en bymidte med springvand og cafeer, hvor unge forældre kan trille hen med deres barnevogn.
I de sidste 25-30 år, har det været et mantra overalt: Vi skal uddanne os, og vi skal omstille os, og vi skal gøre det hele livet igennem.
Finansministeriet har netop stoppet en årlig redegørelse for udvikling i ulighed. Det er trist, fordi det fortæller os, at regeringen ikke mener, at ulighed er vigtig at bekæmpe.
I den seneste tid har vi set en massiv kampagne, fra regeringen og arbejdsgiverne, med angreb på vores tilkæmpede arbejdstid.
Den økonomiske ulighed er vokset de sidste 20-30 år. Den er vokset meget, og det er sket over hele Europa og USA. Uligheden er klassebestemt. Alligevel er det en udbredt påstand, at venstrefløjen ikke længere beskæftiger sig så meget med at bekæmpe økonomisk ulighed. Er det sandt?