Den 5. august fratog Indiens hindu-nationalistiske regering delstaterne Jammu og Kashmir deres delvise selvstændighed, samtidigt med at den oversvømmede regionen med tropper og indførte udgangsforbud samt lukkede for al kommunikation med omverdenen.
Søndag morgen den 26. maj 2019 åbnede den pakistanske hær ild mod folk, der protesterede mod hærens brutale aktioner i grænseregionen mod Afghanistan. Videooptagelser viser ubevæbnede, fredelige demonstranter modtage deres ledere, parlamentsmedlemmerne Ali Wazir og Mohsin Dawar, med jubel og kampråb. Da de ankom til en sit-in, lød der pludselig skud.
Fjerde Internationale vedtog 5. marts denne udtalelse, som opfordrer til brede mobiliseringer mod krig, mod undertrykkelse og for retten til selvbestemmelse for folket i Kashmir.
Da spændingerne mellem Indien og Pakistan vokser, hænger truslen om en atomar konflikt over Syd-Asien og resten af verden.
Hvert år begår 12.000 bønder selvmord på grund af deres økonomiske situation. I de fleste tilfælde ved at drikke de pesticider, som har forgældet dem uden at give de forventede afkast.
Historiens største strejke med op til 200 millioner deltagere. I løbet af 10 dage signalerede to historisk omfattende mobiliseringer i Indien, at en bevægelse mod premierminister Modis yderliggående højreorienterede styre er i hastig fremgang.
Vestlige massemedier og den politiske scene giver ikke SCO (Shanghai Samarbejdsorganisation) meget opmærksomhed. Faren er, at denne sendrægtighed for Vesten kan vise sig at være snarere for sent end forsinket, når SCO’s indflydelse øges endnu mere på den internationale scene.
Ali Wazeer, ledende medlem af den marxistiske organisation The Struggle, vandt en plads i Pakistans parlament, da han med 23.530 stemmer klart overhalede den nærmeste rival fra den religiøse alliance MMA, som fik 7.515 stemmer.
Valgene i Pakistan har bragt Imran Khan til magten med sloganet ” et nyt Pakistan”. Farooq Tariq, et ledende medlem af Awami Workers Party, forklarer her, hvor lille forandringen vil blive, da militæret og IMF stadig har kvælergreb på befolkningen i Pakistan.
I takt med at Pakistan nærmer sig parlamentsvalget den 25. juli, bliver kynismen stadig mere udbredt på den politiske scene. Ikke-valgte institutioners forsøg på at undergrave de demokratiske processer udspilles for åben skærm, censur og angreb på pressefriheden har taget til, personlige angreb i de politiske eliter har erstattet ethvert forsøg på at foregive en fornuftig debat om Pakistans mange økonomiske, sociale og politiske kriser – fra voksende ulighed til ødelæggende statsgæld, til de 22 millioner børn, der ikke går i skole, til manglen på boliger, der er til at betale, til udbredt fejlernæring og konstant mangel på drikkevand over hele landet.