EU puster til ilden
Ved at bevilge milliarder af euro til militære projekter har EU truffet et politisk valg, der prioriterer store våbenfirmaer frem for borgernes velbefindende.
Kategori EU
Sanktioner med den ene hånd – våbensalg med den anden
De sanktioner, der blev indført mod Rusland efter annekteringen af Krim, var hullede. Mon ikke kreative virksomheder atter vil være i stand til at finde smutveje i de nye, skærpede sanktioner?
Påskeseminar: Forsvar EU-forbeholdet
Det er igen blevet aktuelt at diskutere EU. Og særligt det forbehold, Danmark har imod deltagelsen i EU-militærunionen. Der er folkeafstemning 1. juni i år. Hvis der bliver et flertal for at afskaffe forbeholdet, bliver vi aldrig spurgt mere.
Fortsæt kampen mod EU
Der er lagt op til intern debat om Enhedslistens forhold til EU, hvor det kommende årsmøde skal behandle ikke mindre end fire forslag. Baggrunden er naturligvis de første erfaringer med EU-valgkamp og repræsentation i parlamentet, såvel som forløbet omkring det britiske Brexit. At statsministeren yderligere vælger at benytte konflikten i Ukraine til at udskrive folkeafstemning om forsvarsforbeholdet, ja, det bringer da bare lidt yderligere krydderi til debatten.
Oprustningsaftalen er en bombe under den grønne omstilling
Den 6. marts 2022 markerede en skelsættende ændring i dansk sikkerhedspolitik. Her indgik regeringen sammen med Venstre, Konservative, SF og Radikale et såkaldt "nationalt kompromis" om forsvaret. Ud over alle de andre problemer ved disse oprustningsplaner er de også en bombe under det danske bidrag til at begrænse klimakatastrofen.
Faglig protest: Nej til EUs mindsteløn
En glidebane, der fastholder folk i fattigdom og undergraver den faglige organisering, lød det fra demonstration mandag den 7. marts
EU alene i en farlig, farlig verden
EU skal være mere slagkraftig i en verden præget af magtpolitik samt ustabilitet og konflikt i nærområderne, lyder det i et forslag fra EU-kommissionen, som blev diskuteret af ministrene i sidste uge.
Derfor må euro-landenes gæld til Centralbanken slettes
Siden starten på corona-pandemien er den offentlige gæld i eurozonen vokset med 20 procent i gennemsnit. Årsagen til denne stigning er ligetil: I stedet for at finde de nødvendige nye ressourcer ved at beskatte den rigeste ene procent og de store selskaber, så har regeringerne foretrukket at optage lån, og på den måde forøget byrden af illegitim gæld.
Enhedslisten og EU: Tre fakta, der skal slås fast og tre spørgsmål, vi skal arbejde med
En politisk ganske blandet gruppe står bag et initiativ for at få ændret Enhedslistens nuværende EU-politik - vedtaget i 2016. Og allerede årsmødet i 2019 vedtog faktisk, at vi skulle genoptage denne diskussion. Det er der god grund til, for uenighederne er åbenlyse, i en grad så spidskandidaten ved sidste parlamentsvalg fx valgte at lægge afstand til den vedtagne politik.
Hjælp fra EU er betinget af nye nedskæringer
Over for den stigende økonomiske krise har europæiske ledere lovet hjælp til de hårdest ramte medlemsstater. Men der er altid knyttet nogle krav til. Ifølge Manuel Bompard, EU-parlamentsmedlem for venstrefløjspartiet France Insoumise, overser forslagene om lån og tilskud det reelle omfang af krisen - fordi de alle sætter tilbagebetaling af gæld over de gennemsnitlige europæeres behov.