EU-parlamentsvalget: Styrk kampen mod EU’s nyliberale overgreb, for et andet Europa!

Den vigtigste opgave i valgkampen til Europaparlamentet er den samme som i valgkampen til Folketinget: At styrke kampen mod kapitalisternes overgreb mod mennesker og miljø. Propaganda for et krav om en ”Daxit”-afstemning her og nu vil ikke styrke denne kamp. Der er mere brug for at samle til kamp for konkrete politiske krav, der kan bringe arbejderklassen i offensiven - både i Danmark og på europæisk plan.





