Jeg går rundt i et par boghandler for at finde en bog til et af mine børnebørn. Kigger på adskillige, der uden tvivl vil blive godt modtaget. Men denne gang må det gerne være en lidt mere radikal af slagsen. Jeg leder forgæves. Måske de radikale, socialistiske børnebøger kun bliver lavet i perioder med bevægelser, aktioner - ja, revolutioner.
Den polske revolutionære Rosa Luxemburg skrev, at menneskeheden står over for et valg - enten kapitalismens fortsatte barbari eller den revolutionære omdannelse af samfundet, så der kan skabes en verden, som er til at leve i. Dette valg falder skarpt i øjnene i årene mellem 1914 og 1917 - i skikkelse af Første Verdenskrigs massemyrderier.
Den russiske revolution i 1917 er en påmindelse om, at de kampe, der ændrer verden, ofte finder sted der, hvor man ikke forventer det - hvor mulighederne for succes synes mindst gunstige.
Den tyske kommunist Ernst Thälmanns liv var lige så modsætningsfyldt og tragisk som den bevægelse, han stod i spidsen for. Marcel Bois tegner i denne artikel et portræt af Thälmann, der ledte staliniseringen af det tyske kommunistparti i 1920erne, fængsledes af Hitler i 1933 og til sidst blev henrettet af nazisterne i august 1944. I Østtyskland blev der senere opbygget en personkult omkring Thälmann med monumenter og omhyggeligt tilskåret historieskrivning. Men ikke nok med det.
I sommeren 2016 udkom en ny bog om Stalin af den russiske revolutionsleder, Lev Trotskij. Ny - hvordan? Kom hans Stalin-biografi da ikke for længst? Faktisk ikke, og nu foreligger der nyt, hidtil ikke offentliggjort materiale til det store værk, som Trotskij aldrig fik gjort færdigt, før han myrdet af en stalinistisk agent.
Det er nu godt halvfjerds år siden at Anden Verdenskrig sluttede. Da freden kom, søsatte USA den såkaldte Marshallhjælp for at genopbygge det krigshærgede Europa. Anders Hagström forklarer her, hvad der lå bag dette amerikanske tiltag.
I midten af juli blev en af hovedgaderne i Kiev omdøbt til Stepan Banderas Avenue, til minde om den ukrainske fascistleder, der myrdede titusindvis af jøder, polakker og socialister under Anden Verdenskrig. Håkan Blomquist skriver her om, hvorledes skurke og helte bytter plads i historien.
I Irland og over hele verden mindes man den store opstand i 1916. 2. påskedag om morgenen, den 24. april 1916, indtog ca. 1300 medlemmer af Irish Volunteers og Irish Citizen Army bymidten i Dublin.
Enhedslisten har genopfundet det gamle, lidt forkætrede, begreb ”skoling”, som godt nok kaldes ”Ideologisk Grundkursus”, og forskellige grupper, som Cafe Marx, har startet initiativer ved siden af. I nogle af de store facebook-grupper, har der allerede været ophedede diskussioner om indholdet.
Genossinnen und Genossen! – Sådan begyndte Clara Zetkin sine taler. Det er tysk og betyder ”kvindelige og mandlige kammerater”. Kun få socialister brugte denne hilsen på hendes tid, og der var få kvinder til sted på møderne. Men det var begyndelsen til noget nyt, og Zetkin var en del af denne udvikling.