Det aktuelle oprør i Iran er kulminationen på årtiers modstand mod landets dybt undertrykkende præstestyre. Det afgørende er nu, at den folkelige selvorganisering kan udvikle sig maksimalt, så revolutionen mod regimet ikke bliver afsporet og ender med et blodbad a lá Syrien eller en genindsættelse af et USA-støttet autoritært monarki.
I mere end et århundrede har Mellemøsten været meget vigtig for skabelsen af den verdensorden, vi har i dag. Regionen er verdens største eksportør af olie, og det enorme omfang af de oliekilder, der er i den, har været baggrunden for den fossile kapitalismes vækst og for den klimakatastrofe, der fortsat truer.
Israel - og nu også USA - har indledt en krig mod Iran. Og det iranske præstestyre har bebudet, at det vil slå igen. Det er sjældent, at vi hører noget fra den iranske befolkning. Men lektor Rasmus Christian Elling, Københavns Universitet, har udvalgt og oversat uddrag af udtalelser, citater og budskaber fra forskellige iranske systemkritikere, menneskerettighedsaktivister og andre civilsamfundsaktører, som vi har fået lov til at bringe her. Der er tale om hurtige oversættelser, så der kan forekomme uklarheder, og kommentarerne er skrevet, før USA kastede sig ind i krigen.
Israels chokangreb på Iran er helt i tråd med, at de har fået frie hænder til at gøre, som det passer dem, mens de gennemfører et folkemord i Palæstina, som alle kan følge med i på skærmen og i andre medier dag for dag.
Trumps sejr i det amerikanske præsidentvalg er en kæmpe katastrofe for befolkningen i Mellemøsten, oven på den Nakba, der har raset siden aktionen "Al-Aqsa-flodbølgen", som Hamas stod i spidsen for den 7. oktober 2023.
Hvordan skal den iranske opposition stille sig i konflikten mellem zionistregimet Israel og mullahregimet Iran? Hvordan skal vi i udlandet stille os til mullahregimet? Skal vi betingelsesløst støtte dem i kampen mod Israel?
Det er svært ikke at føle sig hjælpeløs, når man ser, hvordan den israelske hær udløser et blodbad i Gaza. I denne apokalyptiske situation er det forståeligt, at palæstinensere og deres støtter desperat søger efter allierede af enhver art.
Mordet på den 22-årige kurdiske kvinde Mahsa Amini, som var fængslet af Irans moralpoliti i september sidste år, udløste det største oprør i Iran siden revolutionen i 1979. Hvad der begyndte som en protest i Gina Mahsa Aminis hjemby Saqqez udviklede sig hurtigt til et landsdækkende oprør mod den iranske stat.
For et år siden blev det iranske præstestyre mødt af en enorm protestbevægelse, efter den 22-årige kurdiske kvinde Mahsa Amini, også kendt som Jina Amini, den 16. september døde på et hospital i Teheran under mistænkelige omstændigheder.
I 1946 blev der - i kølvandet på Anden Verdenskrig - etableret en uafhængig kurdisk republik i den nordvestlige del af Iran. Centreret omkring byen Mahabad blev Republikken Kurdistan afhængig af støtte fra Sovjetunionen. Den byggede også på den karismatiske leder Qazi Muhammad og hans Kurdistans Demokratiske Parti (KDPI), som blev grundlagt året før som en progressiv, antiimperialistisk organisation.