Hvor langt er indsatsen for at trænge besættelsesstyrkerne tilbage nået nu, seks måneder efter at den russiske præsident Vladimir Putin indledte invasionen af Ukraine? Hvordan er stemningen i Ukraine med hensyn til muligheden for forhandlinger? Og hvad har krigen betydet for de progressive kræfter i landet?
Der florerer en masse vrøvl om Gorbatjov på de sociale medier. Det var ikke ham, der gav revolutionen dødsstødet - revolutionen havde været død, mindst siden Stalin tog magten i 1928.
Liberale fordomme kan ikke afgøre, om vi definerer et land som en imperialistisk magt. Det er en forudsætning, at kapitalismen er konsolideret i det pågældende land, men ubalancer i Ruslands økonomiske model og landets halvperifere placering underminerer dette.
“Jeg er tilsølet med blod, uden ammunition og ingen våben. Vi er alle blevet fucket op.” Sådan sagde en russiske soldat til sin kone midt i den ukrainske offensiv, ifølge oplysninger opsnappet af den ukrainske efterretningstjeneste (Ukrainska Pravda 12.9.22).
Fagforenings- og menneskerettighedsaktivisten Pavel Lisyansky forklarer, hvorfor Ruslands tilstedeværelse i Donbas har vist sig at være en katastrofe for arbejderbevægelsen, og hvorfor et forsvar for menneskerettigheder og faglige rettigheder nogle gange går hånd i hånd.
Den 18. juli fremsatte delegerede i den russiske Duma et lovforslag, der vil sidestille ‘afvisning af familieværdier og fremme af ikke-traditionelle seksuelle orienteringer’ med at ‘opfordre til etnisk had og udbrede pornografi’. Vedtages det, vil det skade det russiske kulturliv alvorligt.
Højtstående ukrainske og vestlige personer, herunder regerings og erhvervsrepræsentanter, mødtes i Lugano i Schweiz den 4.-5. juli for at diskutere genopbygningen af Ukraine efter krigens afslutning. Lige før mødet beskrev den ukrainske demokratiske socialist Vitaliy Dudin en alternativ vision for genopbygningen – i modsætning til liberalisering og deregulering.
Det belarussiske regime truer “jernbanepartisaner”, som er arresteret for at sabotere signalsystemer for at ødelægge den russiske invasion af Ukraine, med dødsstraf.
’Forestil dig den umulige tanke, at Ioseb Jughashvili som et lille, senet barn, hvis interesser centrerede sig om sang, brydning, poesi, georgisk ortodoksi og nationalisme, kunne være død af tyfus eller omkommet i Sibiriens kulde eller via en velrettet kugle. På trods af dette blev han løftet op over modstand og fjender, op til tinderne af en falmende revolutionær statsmagt.’
Tre grundlæggende principper: afstandtagen fra den russiske invasion, anerkendelse af Ukraines ret til selvbestemmelse og solidaritet med russiske antikrigs-aktivister.