Bag angrebet på Ukraine ligger Putins ønske om yderligere centralisering af magten, nationalt som globalt. Fremover må de tidligere Sovjetrepublikker frygte for, hvornår det bliver deres tur, fortæller den russiske politiske forsker og aktivist, Ilya Budraitskis.
Stormagterne truer og prøver at skræmme hinanden, og lægger raketterne på rampen, på de svagere landes bekostning. De er kun byttekort eller offerbønder: Det er den globale jungles grimme virkelighed.
Midt i eskalerende spændinger mellem USA/NATO og Rusland, og hvor er alles øjne er rettet mod Ukraine, da beskriver Canadas vicepremierminister, Chrystia Freeland, det som "en kamp mellem demokrati og tyranni." Men Nord Stream 2 - rørledningen fra Skt. Petersborg til Greifswald på den tyske Østersøkyst - er en fuldt integreret del af historien.
Det aktuelle nye højdepunkt i konfliktoptrapningen omkring Ukraine har været kulminationen på en ”ny kold krig”, som er vokset mellem Rusland og et ”kollektivt Vesten” (repræsenteret af USA, NATO og EU's ledelse) siden 2014. Det mål, som Putins Rusland gang på gang har gentaget, er at skabe en ny verdensorden, hvori der ikke blot vil være en hersker (USA) men mange herskere, som hver især vil blive tildelt særlige ”interessesfærer”.
I denne udtalelse sætter Ukrainske Socialister lys på den russiske imperialismes genkomst, beskriver situationen i Donbas og forslag til skridt, der kan sikre freden.
Da Muren fald for 30 år siden, forstod flere af datidens politikere, at hvis NATO udvidede mod øst, så ville det, i betragtning af de historiske og kulturelle bånd mellem Rusland og Ukraine, blive set som en monumental provokation. Den russiske militære opmarch langs Ukraines grænser er et resultat af NATO's stupide koldkrigspolitik.
Ukraine er centrum for en farlig strid mellem USA og Rusland, der kan føre til en russisk invasion, til at de vestlige lande indfører økonomiske sanktioner, og til gensidig cyberkrigsførelse. Med to atommagter indblandet kan det i værste fald ende med en atomkrig.
USA/NATO og Rusland tror, de skal afgøre Ukraines sikkerhedspolitiske fremtid. Som vanligt vil ingen af dem høre, hvad ukrainerne har at sige.
Parlamentsvalget i Rusland den 17-19. september gav endnu en officiel sejr til præsident Vladimir Putins parti Forenet Rusland. Alligevel var det mest bemærkelsesværdige resultat fremgangen for Kommunistpartiet [KPRF], der kom på andenpladsen med 19 procent af stemmerne.
Her lige før efterårets parlamentsvalg er det politiske råderum for vores russiske kammerater (og alle andre oppositionelle kræfter) blevet indskrænket til næsten ingenting. Under disse omstændigheder ser der ikke ud til at være andre valg end at gå sammen valg med den øvrige opposition i en bred front imod partistaten.