Uafhængigt af, hvad man mener om den russiske revolution og udviklingen i det russiske samfund, der fulgte, så var de selvorganiserede arbejderråd – sovjetterne – et nybrud. Diskussionen om revolutionens 100 år har for det meste behændigt undgået at beskæftige sig med dette spørgsmål.
Efter min opfattelse er oktoberrevolutionen den vigtigste begivenhed i historien. Det er det første forsøg på at starte en international revolutionær proces, der begynder med flertallets samfundsmagt under arbejderklassens ledelse, og som afsluttes med afskaffelse af al udbytning og undertrykkelse internationalt - og med slut på al statsmagt og ender med kommunisme.
Estaban Volkov var 13 år gammel, da mordere forsøgte at myrde ham, fordi hans morfar var Leon Trotskij. Nu er han 91 år og holder mindet om Trotskij i live på et museum i Mexico City.
Mange af overvejelserne omkring erfaringerne med Oktoberrevolutionen og Sovjetunionen har og vil fokusere på økonomi, demokrati og i en vis udstrækning udenrigspolitik. Men der er et ofte overset kapitel i denne historie, som var af stor betydning for størstedelen af det, vi i dag omtaler som det "globale Syd", nemlig det national-koloniale spørgsmål.
Har vi – nutidens venstrefløj, Enhedslisten, noget til fælles med dem, der ledte revolutionen? Kan nutidens revolutionære lære noget af Lenin? Oplæg om den russiske revolution i Enhedslistens Internationale Udvalg.
Hundredåret for den socialistiske revolution i Rusland er ikke dét gode afsæt for socialistisk agitation, man kunne ønske sig. For det, der startede som et succesfuldt og visionært folkeligt oprør mod krig, sult og undertrykkelse, endte ret hurtigt i en gennembureaukratiseret diktaturstat. En diktaturstat, der endnu i dag, hundrede år efter revolutionen og snart 30 år efter statens endelige sammenbrud, bliver brugt som desværre slagkraftigt skyts mod al snak om socialisme: ”Er det dét, I vil ha’?”.
Verdenshistoriens største mytteri - som en historiker skrev. Oprør fra neden, en social revolution. Eller statskup gennemført af diktatoriske mænd? Mange bemærkninger er faldet om den russiske revolution gennem de 100 år, der er gået siden da. "Den Russiske Revolution og Borgerkrig - da arbejderne tog magten" tilhører den første kategori, altså at det var en ægte social revolution.
Vi bringer i vores serie om 100-året for den russiske revolution denne tekst af Michel Löwy. Den er skrevet som forord til en genudgivelse af essayet "Resultater og perspektiver" af Lev Trotskij, som oprindeligt udkom året efter den russiske revolution i 1905, der ofte omtales som ”generalprøven” for begivenhederne i 1917.
Paul le Blanc præsenterede den 13. maj sit bidrag til en ny antologi om den russiske revolution fra forlaget Solidaritet.
Medens mange socialister var til Enhedslistens årsmøde, samledes en mindre skare - heriblandt et par af årsmødets internationale gæster, 400 meter derfra til en bogreception i Solidaritetshuset. Her talte Paul le Blanc, en af bidragyderne til bogen "1917 - revolution og kontrarevolution i Rusland".