Oktober-revolutionen i tale og på skrift
Forlaget Solidaritet holder reception med Paul le Blanc, en af bidragsyderne til ny antologi om den russiske revolution.
Forlaget Solidaritet holder reception med Paul le Blanc, en af bidragsyderne til ny antologi om den russiske revolution.

I disse dage, for præcis 100 år siden, formåede kun ganske få personer at gennemskue, forstå og gribe ind i de vigtigste politiske mekanismer i den revolutionære proces i Rusland og dermed bidrage til at dreje historiens hjul i en bestemt retning. Dette nødvendige indgreb skulle vise sig at få enorm betydning i Rusland, for hele Europas og dermed for hele verdens udvikling.
Revolutionen i 1917 var en social revolution på alle leder og kanter - også på familieområdet.
Den polske revolutionære Rosa Luxemburg skrev, at menneskeheden står over for et valg - enten kapitalismens fortsatte barbari eller den revolutionære omdannelse af samfundet, så der kan skabes en verden, som er til at leve i. Dette valg falder skarpt i øjnene i årene mellem 1914 og 1917 - i skikkelse af Første Verdenskrigs massemyrderier.
Enhed i handling – frihed til diskussion og kritik. Sådan lyder den korte sammenfatning af begrebet demokratisk centralisme. Men stalinismen har misbrugt begrebet i en sådan grad, at det ikke giver nogen mening at bruge det i dag.
Den russiske revolution i 1917 er en påmindelse om, at de kampe, der ændrer verden, ofte finder sted der, hvor man ikke forventer det - hvor mulighederne for succes synes mindst gunstige.
I midten af juli blev en af hovedgaderne i Kiev omdøbt til Stepan Banderas Avenue, til minde om den ukrainske fascistleder, der myrdede titusindvis af jøder, polakker og socialister under Anden Verdenskrig. Håkan Blomquist skriver her om, hvorledes skurke og helte bytter plads i historien.
Vi har i denne uge valgt at udsende nedenstående udtalelse om Ukraine, som blev vedtaget af Fjerde Internationales Internationale Komité på et møde i Amsterdam for kort tid siden.
Hvorfor forsøger den russiske præsident Valdimir Putin at skræmme sit folk med truslen fra ”trotskismen”, og hvad mener han egentligt med trotskisme? Den russiske socialist Ilja Budrajskis gransker forsøget på at genoplive konspirationsteorierne om trotskismen i Rusland.
Demos har lavet en meget oplysende temabog om Ukraine. Bogen har imperialismens historiske og aktuelle magtspil som centralt fokus for sine analyser af Ukraines krise og viser, at konflikten ikke er stor-hvid, men resultat af geopolitisk magtkamp.