Om noget er buschaufførernes arbejdsvilkår et billede på, hvad politikernes og arbejdsmarkedets krav om fleksibilitet betyder for det enkelte menneske og dets tilværelse. Den højt besungne fleksibilitet går udover de ansattes værdighed og helbred, og er en konsekvens af de evindelige forandringer. Men nu siger chaufførerne "Tryk for Stop".
Det gærer i DSB. Lokomotivførerne nedlægger arbejdet i protest mod ledelsens gentagne angreb på arbejdsforholdene og mod den gradvise tilpasning til markedsvilkårene. De ansatte og de rejsende betaler prisen for liberalisternes ideologiske felttog.
København skal have en ny bydel - Lynetteholmen. Byggejord er der ikke meget af, så hvad gør en smart borgmester og en statsminister med et vigende vælgerkorps? Placerer den ude i vandet og kombinerer den med en dæmning til sikring mod fremtidige højvands-stigninger. Det hele lanceres med, at det koster skatteyderne cirka nul kroner.
Virkningen af nedsættelsen af bilafgifterne begynder nu at kunne mærkes. DSB taber passagerer til de billigere biler. Resultatet er øget forurening og mere trængsel. DSB's forringede økonomi giver færre afgange og dårligere service. Transportministeren mener ikke, han skal tage hensyn til klimaet; han skal blot få trafikken til at glide.
I disse dage behandler Arbejdsretten en større sag om, hvorvidt DSB som statslig virksomhed kan indmelde sig i den private arbejdsgiverforening DI (Dansk Industri). På overfladen er det en rent fagretslig sag om, hvordan løn- og arbejdsvilkår vil være i fremtiden for ca. 3.000 ansatte. Men under overfladen ligger også den politiske kamp om fremtiden for DSB: Frasalg og privatisering eller demokratisk kontrol og prioritering af togdriften i Danmark.
Folketinget har opgivet målsætningen om, at halvdelen af den fremtidige vækst i trafikken skal ske i den kollektive trafik. I stedet er det bilerne, der satses på. De passer også bedre den til borgerlige ideologi. En ny trafikplan fra Transportministeriet skruer kraftigt ned for de kollektive ambitioner, og de togrejsende skal indstille sig på, at det fremover bliver mere besværligt.
Det går ikke så godt for transportminister Ole Birk Olesen og hans Labile Alliance. Bortset fra en nedsættelse af registreringsafgiften - og den er skam slem nok - så har LA ikke fået ret mange af deres mærkesager igennem, mens partiet har været i regering.
Efter at være blevet stopfodret med IC4, DSB' s nye signaler, forsinkelser på Kystbanen, Rejsekortets børnesygdomme, stigende takster og færre busser og tog - er der så flere skandaler tilbage, vi endnu ikke har hørt om? Svaret er ja: Her er en glemt skandale, der overgår dem alle - tilsammen: Femern Bælt-projektet.
Regeringen, DF og Radikale indgik midt i december en aftale om at omstille S-togene til førerløse metrotog og at udbyde S-togene til en "privat" operatør. Men DSB's S-tog er velfungerende, og de årlige 130 mio. rejsende giver et overskud på 54 mio. kr. Cirka 98 procent af S-togene kører til tiden, de rejsende er tilfredse, og alt det placerer S-togene i toppen af Europas bybaner. Hvorfor så pille ved noget, der fungerer godt?
Er det nu også er nødvendigt at behandle trafik og fysisk planlægning ud fra et kønsspecifikt synspunkt? Ja, det er det, for i det gængse kønsrollemønster, hvor kvinder stort set er ansvarlig for husarbejdet og for at hente-og-bringe, da spiller indretningen af infrastrukturen og den kollektive trafik en betydelig rolle.