Det kurdiske selvstyre i Rojava er - med Tyrkiets åbenlyse tilskyndelse og USA’s accept - blevet angrebet af det nye syriske styres hær. Der foregår forhandlinger, og i skrivende stund er der stadig en skrøbelig våbenhvile. Men der er hårdt brug for international solidaritet, hvis der skal være håb om, at kurdernes ret til selvbestemmelse respekteres.
I en alt for velkendt aktion har Tyrkiets indenrigsminister fjernet demokratisk valgte borgmestre fra tre byer, hvor der er flest kurdere, og erstattet dem med administratorer udpeget af staten.
Der var ikke de store forhåbninger til lokalvalget den 31. marts efter skuffelsen over parlaments- og præsidentvalget i maj, hvor den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdoğans islamisk-nationalistiske alliance konsoliderede sin kontrol.
Tyrkiets kommunalvalg den 31. marts 2024 repræsenterede stik imod alle forudsigelser et ægte politisk jordskred. Den blok, der er knyttet til landets præsident, Recep Tayyip Erdogan, led sit første nederlag siden 2002.
Som Hamas’ allierede er regimerne i Iran og Syrien, sammen med Hizbollah i Libanon, centrale for amerikanske og israelske strategers opmærksomhed. Men en langt stærkere islamistisk lejr har forsøgt sig med at ændre det geopolitiske billede fra det sydlige Kaukasus til Middelhavet og længere endnu.
Ved valget til det tyrkiske parlament gik flere partier på venstrefløjen sammen i alliancen Arbejde og Frihed og vandt 65 af de 600 pladser – en fremgang på fem mandater.
Ved en evaluering af resultaterne fra første valgrunde af valget i Tyrkiet sagde Det Grønne Venstreparti og Folkets Demokratiske Parti, at “Vi er bevidste om vores ansvar for at tage vælgernes budskab alvorligt.”
Alle meningsmålingerne forudsagde som minimum et klart forspring til Kemal Kiliçdaroglu, kandidaten for det socialdemokratiske CHP, ved parlaments- og præsidentvalget den 14. maj. Eller endda en sejr i første runde over Recep Tayyip Erdoğan, der var slidt op af 21 års magt, viklet ind i en alvorlig økonomisk krise og kritiseret for sin katastrofale ledelse af de to jordskælv, der ramte Tyrkiet i februar 2023.
Det tyrkiske parlamentsvalg skal afholdes den 14. maj, og det omfatter valg til parlamentet og valg af Tyrkiets præsident i et to-runde-system. AKP (Adalet ve Kalkınma Partisi, Retfærdigheds- og Udviklingspartiet) har regeret i Tyrkiet i ca. 21 år men har i løbet af 2017 og i tiden fremefter ændret sig fra et konservativt til et autoritært parti på den yderste højrefløj, der under præsident Recep Tayyip Erdoğans ledelse har fået et stadig mere militaristisk og fascistisk præg.
Det er gået næsten en uge, siden det dødelige jordskælv ramte 10 provinser i Tyrkiet. Tyrkiets Arbejderparti indleder nedenstående korte rapport om den generelle situation og dens politiske aspekter med, at situationen er meget ustabil og ændrer sig for hvert minut. Dødstallet var da nået op på næsten 30.000.