Eks-SUF’ere vil danne ny ungdomsorganisation
22. september – en uge efter valget – udsendte en gruppe medlemmer af Socialistisk Ungdomsfront (SUF) en erklæring, hvor de annoncerer et nyt initiativ under navnet Enhedslisten Ungdom. Dannelsen af en ny ungdomsorganisation begrundes med, at SUF i dag er handlingslammet. Enhedslistens Forretningsudvalg har understreget, at de ikke har noget at gøre med dannelsen af en ny organisation, og har kontaktet de personer, der bruger navnet Enhedslistens Ungdom på en hjemmeside og bedt dem om at ophøre med at bruge navnet«.