Nu, hvor mange af Putins venner og politiske allierede i Vesten vender ham ryggen, hvem er der så tilbage? Hvem afviser at fordømme enten Putin og/eller invasionen i Ukraine?
Først og fremmest de tidligere Sovjetrepublikker, hvor Belarus' Lukansjenko er den mest trofaste, afhængig af gas og olie, økonomisk og militær støtte, som han er. Senest har Belarus lagt jord til den russiske invasion af Ukraine. Rusland og Belarus har stiftet den Eurasiske Økonomiske union, samt Organisationen til kollektiv sikkerhed, hvor også Armenien, Kirgisien og Kasakhstan er med. Da der i Kazakhstan i efteråret kom til demonstrationer på grund af stigende energipriser, indsatte Putin faldskærmstropper for at kvæle utilfredsheden. Samtidig fik han fortalt, at Rusland er den politibetjent, der sørger for ro og orden i de tidligere Sovjetrepublikker.
Udenfor Rusland er Serbien det eneste europæiske land, der hverken fordømmer invasionen eller indfører sanktioner. Årsagerne er de historiske og kulturelle bånd til Rusland, der daterer sig til 1400-tallet. Begge lande er ortodoks-protestantiske, og er, sammen med Belarus, knyttet til et slavisk broderskab. Så stærke relationer belastes ikke af en invasion. Det kommer også Rusland til gode, at det støttede Serbien under borgerkrigen i 90'erne, fordømte NATO's indblanding, og i dag modsætter sig Kosovos optagelse i internationale organisationer.
De tætte relationer til Rusland har genklang i befolkningen, hvor ca. 70 procent ser positivt på Putin. Samme dag som Rusland invaderede Ukraine, var der støttedemonstrationer i Beograd. Her blev der viftet med billeder af Putin, serbiske og russiske flag samt kristne kors.
I Slovakiet taler fascisten Kotlebas Slovakiske Folkeparti, der har 10 procent af stemmerne, om "slavisk enhed og mod krig med Rusland." Et alternativ til NATO er den Kollektive Sikkerhedspagt, som en del slovakker gerne ser landet tilslutte sig.
Både Tjekkiets regering og Viktor Orban er skeptiske overfor NATO's aggressive politik, og afviser at lade våbenleverancer til Ukraine passere gennem de to lande. Det afholder dog ikke Tjekkiet fra at sælge ammunition til Ukraine.
Orban er Putins mest loyale støtte i EU og NATO. Der er valg i Ungarn 3. april, og Orbans popularitet er faldende, bl.a. på grund af økonomiske problemer og korruption, og han har på det seneste lagt afstand til Putin. Dog næppe til hans "familieværdier," for i fredags blev Orbans tidligere familieminister valgt til landets præsident, og hun er en tro kopi af Putins værdier. Det spiller også ind, at Ungarn er afhængig af russisk gas og olie, samt låner til et nyt atomkraftværk, bygget af russiske teknikere. Hertil kommer fællesudvikling af coronavacciner i Sputnik-projektet.
Nej til invasion, ja til Putins værdier
Her i landet er det mest gamle stalinister, der ikke har opdaget, at verden har bevæget sig siden murens fald, og stadig tror, at Putin - so oder so - er en slags kommunist.
Gennem årene har der stort set kun været to fremtrædende danske Putin-støtter: Marie Krarup, én af de få danske politikere, der faktisk kender Rusland. Hun har kaldt Putin for et værn mod islams horder. Nu tager hun afstand fra invasionen, men om det også gælder Putins værdisæt…?
Den anden er den katolske teolog og folketingskandidat for Stram Kurs i 2019, Iben Thranholm, der bidrager til Russia Insider med artikler som "Putin er et forbillede", "Hvordan Putin lærte mig en lektie", og "Tak Gud for Putin". Mystic Post interviewede Thranholm i december om Rusland, "hvor kristendom forbindes med at være moderne og progressiv." Seneste bidrag er et videoklip i januar om "svage europæiske mænd, der ikke kæmper for kristelige værdier, mod homoægteskaber, feminisme, og som ikke kan/vil forsvare deres kvinder mod mellemøstlige voldtægtsmænd…"
Invasionen gjorde det med ét giftigt for højtprofilerede vesteuropæiske politikere at være tæt på russiske politikere og oligarker. Fx trak de tidligere østrigske kanslere, Christian Kern og Wolfgang Schlüssel, sig i sidste uge fra bestyrelsen i henholdsvis Ruslands statsbaner og olieselskabet Lukoil. Alle er skuffede over Putin og må nu revidere deres tidligere positive holdning til ham.
Sig mig hvem du omgås
Med én undtagelse: Den tyske ex-kansler og personlige ven med Putin, Gerhard Schröder (kansler 1998-2005). Siden han forlod tysk politik, har han haft bestyrelsesposter i energiselskaberne Rosneft og Nord Stream 2 og er bestyrelsesformand i Gazprom.
Schröder vil ikke trække sig, og det får nu konsekvenser i Tyskland. De ansatte i det kontor, som staten stiller til rådighed for tidligere kanslere, har sagt op. Mediefolk undgår ham, og hjembyen Hannover, hvor han er æresborger, har annulleret titlen. Det samme gør universitetet i Göttingen og fodboldklubben Borussia Dortmund. Ekskluderes han fra SPD, da er vanæren total.
Schröders mener, krigen skal standse, men han vil ikke gøre Putin ansvarlig, og skrev ifølge Deutsche Welle 10.03. på sin blog, "at der er fejl på begge sider." Derfor anbefaler han heller ikke sanktioner, "da det er vigtigt at bevare de politiske, økonomiske og civilsamfundsmæssige relationer mellem Europa og Rusland," hvilket ligger i forlængelse af, at han ej heller støttede sanktionerne i 2014, da Rusland annekterede Krim.
Venskabet med Putin kan måske bruges til noget, skrev Politico 11.03. Ukrainske diplomater har bedt Schröder om at rejse til Moskva for at mødes med Putin og mægle i konflikten, eller dog få en våbenhvile. Den tyrkiske regering, der har gode relationer til Rusland og Ukraine, er bi-intervenant.
Af andre fremtrædende tyske politikere har AfD's Alice Weidel opfordret til at stoppe de militære aktioner og understreger, at problemet skyldes Ukraine og Vesten.
Når venskab bliver farligt
Frankrigs premierminister 2007-12, François Fillon, er gået ud af bestyrelsen i SIBUR, Ruslands største kemivirksomhed. Det yderste højres Marine Le Pen og Eric Zemmour har aldrig skjult deres beundring for Putin, som de deler nationalistiske værdier med. Nok kritiserer Le Pen invasionen, men hun mener fortsat, at "Putin har en mentalitet, man skal forstå… fuldstændig rationel … brutal og imponerende… og med en uforsonlig vilje…." (Information 01.03.22)
Zemmour har drømt om en fransk Putin som den sidste bastion mod det USA, der ødelægger alle traditioner. I januar kaldte Zemmour Putin for en sand patriot, der forsvarer sit lands interesser Nu tvinges han så til at fordømme invasionen. For sent, for glæden ved Putin gør, at han mister opbakning, blot en måned inden præsidentvalget, hvor Zemmour er opstillet.
Italiens tætte bånd til Rusland stammer fra dengang, landet havde Europas største kommunistparti Siden da er de økonomiske og energimæssige relationer blevet forstærket, og i dag kommer 30 procent af al gas fra Rusland. Russiske oligarker ejer dyre landejendomme i naturskønne områder, deres luksusyachter ligger i jetsetternes havne, og de lokale er så glade for de penge, oligarkerne sætter i omløb, at ingen spørger, hvor al den rigdom dog kommer fra.
Ledende politikere og erhvervsfolk har personlige bånd til Putin. Det gælder Berlusconi og Legas leder Matteo Salvini, der under en valgkamp bar en T-shirt med Putins kontrafej, og siden har sagt, at han foretrak Putin som præsident, frem for Italiens egen. Som alle andre fordømte Salvini invasionen, mens han lod sig filme, da han lagde blomster ved Ukraines ambassade. Ellers intet. Beppe Grillo, grundlægger af 5-Stjernebevægelsen og hyppig gæst i Russia Today, forsvarede Rusland på sin blog og kræver, at "russerhadet" hører op,
Et land til salg
Bortset fra Nigel Farage fra UKIP - der efter annekteringen af Krim udtalte, at Putin var den leder, han beundrede mest, men i dag erklærer, at han har taget fejl af intentionerne - så kan man næppe kalde engelske konservative for Putins venner. Men nok, at de spejler sig i hans drømme om at genskabe et tabt imperium.
I kraft af de milliarder, russiske oligarker - bl.a. nogle, der er tæt på Putin eller er hans rådgivere, har investeret i England, så har de opnået så megen goodwill hos beslutningstagerne, at disse gerne ser den anden vej. Det hjælper, når oligarkerne sponsorerer det konservative parti. I sidste uge skrev OpenDemocracy, at den statsejede VTB Bank i 2018 gav en halv million kroner til partiet, og da sanktionerne blev indført, fik banken 30 dage til at afvikle sine engelske forretninger.
I parlamentet findes Conservative Friends of Russia, der bl.a. tæller tidligere udenrigsministre og Boris Johnsons kone. Formål: At styrke venskabet med Rusland. Det er der jo ikke noget galt i, bortset fra at gruppen ikke er registreret som lobbygruppe, hvad engelsk lov påbyder. Gruppens leder ejer et PR-bureau, der arbejder med russiske energikoncerner, mens næstformanden er advokat med speciale i russisktalende klienter.
Dette er blot toppen af isbjerget. Nedenunder findes et lag af advokater, konsulenter, revisorer, banker mv., der bistår dem, der bruger London som pengevaskeri - off shore-aktiviteter - som udgør 9 procent af det engelske BNP, og giver job til 1,1 millioner. Mange af dem stemmer konservativt, og dem vil regeringen ikke træde over tæerne. Før Nigel Farage blev politiker, var han børsmægler.
Regeringen ignorerer hvidvaskeriet. Lovforslag syltes, og de regeringsorganer samt anklagemyndigheden, der skal kontrollere og retsforfølge, er underbemandet og får budgetterne beskåret.
I USA holdt republikanerne yderste højrefløj for nylig et stævne, hvor de hyldede "hvide, kristne nationer, benægtede Holocaust, og støttede Putin." Ikke ukendt i et parti, hvor Trump beundrer Putin. I november er der midtvejsvalg, og får Trump fremgang, da er dette ikke uden betydning for, hvordan NATO/USA derefter vil agere i forhold til Rusland. Trumps interesse er Kina, ikke Europa.
Er det her, Putins sande venner findes?
I Latinamerika nyder Putin en vis sympati. Mexico fx vil hellere opretholde stabile økonomiske relationer end sanktionere. I februar var Brasiliens Bolsonaro på besøg i Rusland. Også Venezuela har fordel af aftaler med Rusland, og forpligtiges til køb af russiske våben. Aftalerne indebærer desuden, at Rusland får 51 procent kontrol med landets oliereserver, der er verdens største.
Pakistan og Tyrkiet frygter regional ustabilitet. Tyrkiet har dog spærret for sejlads med krigsskibe gennem Bosperus (gælder det også NATO?), hvilket er problematisk, da strædet er internationalt farvand. Tyrkiet har solgt avancerede droner til Ukraine.
Ruslands og Kinas tætte relation udbygges løbende, så Kina nu kan aftage endnu mere gas og olie gennem rørledningen Siberia 1. Nye rørledninger anlægges, så Kina gradvis kan erstatte den europæiske eksport. Kina er imod invasionen, fordi uafhængige stater skal respekteres, men også fordi Kina er storimportør af ukrainsk hvede, og endelig fordi den forstyrrer Silkevejsprojektet - hurtige og nemme handelsveje til Europa via Ukraine. I februar indgik Kina og Rusland en aftale om en ny verdensorden, der bl.a. indeholder krav om, at Ukraine ikke må blive medlem af NATO.
Indien og Rusland har været venner siden krigen mellem Vest- og Østpakistan i 1971, hvor Sovjet støttede Indien. Sidste år indgik de to lande en forsvarsaftale. Premierminister Modi opfordrede til øjeblikkelig våbenstilstand, men holder sig ellers udenfor den almindelige fordømmelse af Putin.
Også Israel står Rusland nær, og det kan være grunden til, at landet ikke deltog i 2014-sanktioner. Måske skyldes det frygt for, at nogen ville pege på, at invasionen af Ukraine til dels ligner det, Israel gør mod de palæstinensiske områder. Invasionen i Ukraine anså Israels udenrigsminister, "for et alvorligt brud på den internationale orden," men afviste at sende våben til Ukraine.
Heller ikke fra Emiraterne, Qatar (med USA's største base i Mellemøsten) og Saudi-Arabien er der fordømmelse af invasionen. Andre lande, der støtter Rusland, er Nordkorea, Syrien og Eritrea.
