Kapitalismen har valgt kunstig intelligens (herefter AI, o.a.) som det næste værktøj til at fordele og afvikle arbejdskraft, skabe en ny magtstruktur i verden og undertrykke sociale og politiske bevægelser. Hvis det ikke kontrolleres, vil det føre os helt frem til et kollaps forårsaget af krig og klimakaos.

 

Glem Terminator-historierne om kunstig generel intelligens og kunstig superintelligens. Disse er tættere på sci-fi end på virkeligheden. Vi behøver ikke at spekulere over ting, der ikke eksisterer i AI-verdenen. Det, vi skal se på, er de ting, der allerede eksisterer og bliver implementeret massivt.

 

Hovedformålet med AI er automatisering af den historiske automatisering. AI rummer et uimodståeligt løfte for kapitalistiske eliter: at være i stand til automatisk at styre de fleste af de instruktioner, der styrer menneskelig aktivitet, og dermed reducere magten hos andre sociale klasser end dem, der ejer algoritmerne. Fuldstændig økonomisk og social planlægning for de rige. Især ønsker de at reducere den magt, som arbejderklassen har udøvet tidligere, magten til at presse på for fremtidige forandringer og opnå de politiske, sociale og økonomiske resultater, der reducerer eller gør op med ulighed og uretfærdighed.

 

 

 

Et centralt og supplerende mål for AI er at skabe et overvældende monopol på viden, kodificeret via store sprogmodeller, computervision, konvolutionelle neurale netværk og andre maskinlæringsmodeller. Dette monopol er designet til fuldstændigt at transformere sociale relationer og installere et reaktionært hegemoni, der langt overgår neoliberal kapitalisme og nærer en højreekstremistisk dystopi [skræmmende fremtidssamfund, o.a.].

 

Det tredje væsentlige mål handler om kontrol af vold og politisk undertrykkelse. Med det formål leverer AI forskellige værktøjer, der kan bruges i erklærede og nu for det meste ikke-erklærerede krigstilstande. Under folkedrabet i Gaza blev menneskelige mål udvalgt med kunstig intelligens, og modellerne blev brugt til at fastlægge de angrebsmål, som ville opnå maksimale resultater for infrastruktur og menneskelig lidelse.

 

Kunstig intelligens bruges naturligvis til at maksimere effektiviteten i al krigslogistik, beregne nyttelast, tidsplaner og distribution af materiel. I Ukraine føres det meste af krigen med droner, hvoraf mange er autonome og med selvsøgende målfunktioner drevet af kunstig intelligens. Automatiserede drabsmaskiner, der ikke sætter spørgsmålstegn ved ordrer eller mål, er ikke bare til rådighed, men er allerede taget i anvendelse på forskellige krigsfronter. Samtidig vokser automatiseret politisk undertrykkelse og forfølgelse i gaderne og ved protester, selvom det i øjeblikket er i en fase med afprøvning og indsamling af data. I USA bruger Immigrations- og Toldmyndighederne forskellige apps, udviklet af virksomheder som Palantir, for at maksimere angreb på sociale fællesskaber og indfange de mest sårbare mennesker i landet.

 

Der er et enormt pres for at forhindre enhver meningsfuld regulering af kunstig intelligens, især for kunstig intelligens, der bruges af politi og militær. Overvågning med ansigtsgenkendelse (FRT) og kropsgenkendelse bruges udendørs til at registrere sociale bevægelser og folk, som deltager i protester og aktioner. Kortlægning af alliancer og forbindelser mellem bevægelser ske online ved afdækning af netværk, såvel som ude på gaden. Automatiseret undertrykkelse af protester kombineret med målrettet misinformation kan simpelthen underminere de sædvanlige protester.

 

Og selvfølgelig kan AI bruges af private virksomheder og stater til at hacke. I betragtning af de hackbare systemer, der nu eksisterer overalt i samfundet og økonomien, er det uundgåeligt, at der vil komme massive forstyrrelser begivenheder i stor eller lille skala. Det gælder banksystemer, sociale ydelser, el- og transportsystemer, luftfarts- og navigationssystemer, pensionsadministration, overvågningsapparater, sundhedssystemer og selvfølgelig hele internettet og data på offentlige og private servere. Mange politiske og sociale bevægelser vil blive ramt. Det kan indebære sletning af konti, blokering af finansielle aktiver og mere personlig politisk undertrykkelse ved at blokere muligheder for kommunikation. Dette kan også ske i meget større skala, målrettet byer, lande eller hele regioner.

 

For de vigtigste investeringer og politiske tiltag bliver AI introduceret som et værktøj til erstatning for arbejdskraft, til at monopolisere et kulturelt herredømme og som et militært våben og redskab til overvågning. Det meste af dette gøres ved, at folk aktivt engagerer sig og inviterer modellerne ind i deres hverdag (endnu mere end nu). Modstanden mod projekter for store datacentre er vigtig og inspirerende, men den overvældende trussel fra AI går langt ud over dens CO2-udslip, vandforbrug og beslaglæggelse af arealer (selvom de planlægger at mangedoble de nuværende anlæg, især i Europa). Datacentre i dag er mareridtsfabrikker.

 

Indtil videre har AI ikke været i stand til at levere på et centralt aspekt, nemlig ​​succesfuldt at automatisere processer, der muliggør massefyring af folk, som bliver erstattet af effektive algoritmer. Dette er tydeligt: ​​95 procent af alle investeringer i AI, som virksomheder har foretaget, har ikke givet overskud, hvilket gør kapitalisterne nervøse. Men det har ikke stoppet udbredelsen af AI.

 

Når vi siger AI, mener vi maskinel læring, robotteknologi og ekspertsystemer. I øjeblikket er AI for det meste en proces med genkendelse, klassificering og meget høj sandsynlighedsberegning, baseret på massive mængder data og med en god menneskelig kontaktflade. Kontaktfladen er det vigtigste trick for den brede offentlighed. Den offentlige debat omkring dette emne er dybt anti-historisk og anti-materialistisk – det er næsten udelukkende hvid støj.

 

AI gentager eller reproducerer ikke menneskelig intelligens. Den forsøger at kode menneskelige aktiviteter ind i procedurer, som gentages, og som kan skabe reproducerbare algoritmer. Da den ikke imiterer vores biologiske intelligens, forsøger den at imitere det, som den mere eller mindre kan "forstå" om de tidligere nævnte algoritmer – den kopierer arbejds- og sociale relationer, deres mekanismer og deres forudsigelige resultater. Ligesom andre abstraktioner, der styrer vores liv, såsom penge, producerer algoritmer reelle resultater. AI bringer et uimodståeligt løfte til kapitalistiske eliter: at være i stand til automatisk at dirigere de fleste af de instrukser, der styrer menneskelig aktivitet. Det svækker styrken ved sociale relationer, især arbejderklassens magt til at påtvinge politiske, sociale og økonomiske forandringer, der reducerer ulighed og uretfærdighed.

 

AI's neurale netværk efterligner slet ikke den menneskelige hjerne, men automatiserer i stedet vores "opfattelses- og fortolkningsarbejde", klassificerer og fortolker skriftlige, numeriske og visuelle data og etablerer associationer. Dette skaber en syntese af viden, af den kollektive form for viden, der kommer fra socialt samarbejde. Som forklaret før har et andet af målene med AI været at etablere et monopol på viden, hentet fra ethvert websted, database, online-leksikon og bid, den fodres med. Det er derfor ikke underligt, at Elon Musk og den yderste højrefløj er ude efter Wikipedia.

 

Dette er nogle af grundene til, at det ikke vil fungere at forsøge at indkode etiske regler eller begrænsninger i disse modeller, da de ikke vil ændre de underliggende politiske og økonomiske funktioner i de data, de trænes under, og de algoritmer, der genereres og fremstilles. Selvfølgelig forstår vi, at sprog i sig selv er en algoritme, alle data også og selvfølgelig også internettet. Men med AI taler vi om et nyt niveau af kontrol. De grundlæggende abstrakte formål med AI, som den eksisterer nu, er udvidelsen af ​​kvantificering, kontrol og udnyttelse. Arbejdsteorien om automatisering postulerer, at AI er resultatet af en række teknologiske fremskridt, der har abstraheret automatisering til det punkt, hvor den kan automatisere sig selv. Da vi nu har den tekniske evne til at fremstille sådanne maskiner, og kapitalismen har det økonomiske incitament til massivt at implementere dem, ønsker de at bruge det til at reorganisere arbejdsdelingen yderligere til deres fordel. Det er toppen af ​​automatisering: Automatisering af automatisering.

 

Stillet over for sådanne tilsyneladende uoverstigelige odds kan sociale og systemkritiske bevægelser ikke andet end spørge, hvad de skal gøre ved AI. Der er grundlæggende to muligheder: Enten at droppe ud af spindet eller at tilegne os teknologiske kompetencer, der gør det muligt for os at modstå angrebet fra disse kollapsernes algoritmer.

 

25. januar 2026

 

Joao Camargo er klimaaktivist i græsrodsbevægelsen Climaximo i Portugal og i Climate Jobs-kampagnen. Han er miljøingeniør og klimaforsker ved Lissabon Universitet og forfatter til to bøger: Climate Change Combat Manual (i Portugal og Spanien) og Portugal in Flames - How to rescue the forests.

 

Oversat fra Common Dreams af Åge Skovrind