De russiske besættelsestropper trækker sig også tilbage, ligesom nydannede enheder indtil videre forbliver på russisk jord – der er tid til tænkepause og ommøblering i såvel den militære som politiske ledelse.
Jagten på syndebukke er gået ind
Skulle Rusland da satse mere militært og gennemføre en generel mobilisering? Repræsentanten for den russiske Duma, Klimov, ser ikke noget behov for en sådant tiltag (Ukrainska Pravda 12.9.22).
Erklæring af krig – i modsætning til betegnelsen ”specialoperation” - mod Ukraine og den deraf følgende generelle mobilisering af alle reserver har længe været en varm kartoffel. Mange debattører på de russiske Telegram-kanaler med militær baggrund har ofte talt for dette som den eneste løsning. Det var da også en vigtig del af debatten i den russiske Duma den 13. september og blandt andet Det Kommunistiske Parti i den Russiske Føderation var en varm fortaler her for (Understandingwar.com 14.9.22).
Putins opbakning i befolkningen har ikke fejlet noget – hidtil. Opinionsundersøgelser har givet Putin opbakning til at vinde krigen. Imidlertid var opbakningen til en fredsaftale af samme størrelse. Så ønsket om at få krigen til at være fortid må siges at være det mest dominerende. Ifølge den samme undersøgelse (Meduza 9.8.22) kniber det gevaldigt med den mandlige befolknings lyst til at deltage i krigen. Næsten 2/3 svarer, at de ville ikke være villige til at deltage i kampene i Ukraine.
Tidligere undersøgelser viser den største entusiasme hos mænd over 60, mens mænd under 30 er de mest uvillige, netop den aldersgruppe som ville være de første til at trække i uniformen i tilfælde af en generel mobilisering. Mænd fra Skt. Petersborg og Moskva er ligeledes uvillige til at sætte livets på spil i det ukrainske eventyr.
Derfor er de russiske myndigheder på jagt efter rekrutter i landets østligste egne, senest er Kamchatka-halvøen kommet i søgelyset. De unge mænd derfra skulle være bedre tilpasset livsbetingelserne i vinterkulden og derfor mere effektive, ligesom de er vant til at undvære moderne komfort og nemt ville tolerere manglen på veletablerede livsvilkår – naturligvis sammen med en høj løn.
Et konservativt skøn over antallet af ukampdygtige soldater på den russiske sige viser 100.000. Derfor er rekruttering og nødtørftig træning af nye soldater en kamp mod uret.
Russiske lokalvalg
Rusland gennemførte i sidste uge regions- og lokalvalg. De foreløbige opgørelser viser en komfortabel sejr til Putins parti Forenet Rusland. Der er nok heller ikke nogen tvivl om, at det afspejler folkestemningen.
Imidlertid kan det være svært at sige med bestemthed, idet visse uregelmæssigheder har fundet sted. Allerede i god tid inden de tre valgdage: 9. -11. september blev en række kandidater taget i offentlig forvaring eller diskvalificerede med anklager af forskellig karakter, oftest med henvisning til upatriotiske angreb på den russiske hær.
Valget i Moskva har fået den største opmærksomhed, hvor der i hele området skulle vælges 1500 kandidater i enkeltpersonkredse. Forenet Rusland vandt næsten 1100 heraf. Den fængslede oppositionspolitiker Alexey Navalny havde startet en smart vote-kampagne, der anbefalede, hvem man kunne stemme på med god samvittighed. Foreløbige resultater viser, at kampagnen har fået valgt 73 kandidater. Valgovervågningsgruppe Golos har fundet mere end 1770 uregelmæssigheder først og fremmest i Moskva. (Meduza 12.9.22).
For første gang forsøgte Rusland, at bruge elektronisk stemmeafgivning via internettet, det medførte visse udfordringer såsom, ifølge Golos, 10.000 hackerangreb.
· Personer, der forsøgte at fungere som valgobservatører, blev såvel chikaneret som arresteret.
· 19 blev arresteret, heraf 9 kandidater.
· Vælgere opdagede, at venlige mennesker havde stemt for dem elektronisk, når de mødte op på valgstedet.
· Valgsedler med markering af Forenet Ruslands kandidater blev fundet.
· Derudover stemmeurner med solide huller.
En enkelt vælger tog vandfarver med ind i stemmeboksen, hvor han malede en fredsdue (Meduza 12.9.). Da stemmeurner er gennemsigtige, blev manden tilbageholdt og stillet en solid bøde i udsigt for angreb på den russiske hær.
Den ukrainske offensiv udløser stemningsskift i Rusland
Folkevalgte i både Skt. Petersborg og Moskva har udsendt opfordringer om, at den russiske præsident Putin bliver afsat pga. krigen i Ukraine – et skridt med høj risiko i et land, hvor opposition kan medføre fængsel og det der er værre.
Folkevalgte fra Smolinsky distriktet i Skt. Petersborg – Putins hjemby – udsendte en erklæring, der opfordrede den russiske statsduma til at afsætte Putin og anklage ham for højforræderi grundet påbegyndelsen af krigen i Ukraine. Om onsdagen tweetede den deputerede Demetri Palyuga dokumentet:
“Vi er af den opfattelse at Putins beslutning om at starte den specielle militære operation er i direkte modstrid med Ruslands og dets borgernes sikkerhed.”
Smolninkoye distriktsråd har besluttet at appellere til Statsdumaen med et forslag om at rejse en sag mod præsident Putin for højforræderi for at afsætte ham. Palyaga tilføjede, at beslutningen var støttet af et flertal af de tilstedeværende rådsmedlemmer.
Folkevalgte fra Moskvas Lomonovsky distrikt har taget et lignende initiativ og opfordret Putin til at træde tilbage. “Den retorik, du og dine underordnede har anvendt, er fyldt med intolerance og aggression, som i sidste ende effektivt har sendt vores land tilbage til den kolde krigs epoke. Rusland er igen frygtet og hadet, og vi truer igen verden med kernevåben.”
”I betragtning af ovennævnte, beder vi dig om at træde tilbage fra din post, da dine synspunkter og din regeringsfacon er håbløst forældet og hindrer Ruslands udvikling og dets menneskelige potentiale” (BusinessInsider)
Kort efter ordren om den uprovokerede invasion af Ukraine underskrev Putin en lov, der gjorde det ulovligt at sprede fake news om det russiske militær. De, som blev fundet skyldige, kunne ende i fængsel i op til 15 år.
NGO og aktivister har taget afstand fra dette skridt som et klokkeklart forsøg på at hæmme ytringsfriheden og legitim kritik af krigen. Kritikere af Putin er ofte endt i fængsel eller er omkommet på voldelige elle mystiske måder.
”Disse appeller er skrevet til folk, som stadig er i Rusland, overfor hvem propagandaen prøver at forsikre dem om, at de er en minoritet, at der er ikke en sjæl, som er imod krigen,” udtalte et af rådsmedlemmerne fra Skt. Petersborg Nikita Yuferev til Washington Post (Buissnessinsider). Efterfølgende har rådsmedlemmer fra 18 distrikter i Moskva, Skt. Petersborg og Kolpine bakket op om kravet (CNN 12.9.22).
Søndagen efter lokal- regionalvalgene bød på opsigtsvækkende underholdning på en russisk tv-kanal (se TV2-nyheder).
Et tidligere Dumamedlem og næstformand for Dumaen Boris Nadezhdin tog bladet fra munden om krigen: “De mennesker, som overbeviste Putin om, at den militære specialoperation ville blive hurtig og effektiv, og at vi ikke ville ramme civilbefolkningen, og at Nationalgarden sammen med tjetjenske styrker ville få orden på tingene, de mennesker snød virkelig os allesammen”.
Værten spurgte da: Er du sikker på de mennesker eksisterer?
Svaret kom prompte: Selvfølgelig … Nogen fortalte ham, at Ukraine ville overgive sig, at de ville flygte, at de ville slutte sig til Rusland”. Og han fortsatte:
“Vi er nu kommet til det punkt, hvor det er nødvendigt at forstå, at det er fuldstændigt umuligt at slå Ukraine med de ressourcer og de kolonikrigsmetoder, som Rusland benytter til at udkæmpe krigen - altså kontraktansatte soldater, lejesoldater og ingen generel mobilisering (…) Der står en stærk styrke over for den russiske hær, den støttes fuldstændig af de mest magtfulde lande i økonomisk og teknologisk forstand”.
Der udbrød almindelig tumult i studiet indtil værten spurgte: Foreslår du generel mobilisering?
Svaret gik i en helt anden retning: ”Jeg foreslår fredsforhandlinger om at standse krigen.”
Et andet synspunkt var imidlertid også repræsenteret i panelet ved Alexander Kazakov. Han er tidligere militærrådgiver for separatisterne i Donbass og medlem af Dumaen: “At tale om “kolonikrige” selv om det er i datid – er uacceptabelt” og tilføjede, at han ser invasionen af Ukraine som en del af Tredje Verdenskrig. En global krig er på vej, og dette er kun en del af den (…) Vi skal vinde krigen i Ukraine, vi skal likvidere naziregimet. Derefter kan hvem, der end vil, komme an” (Nyheder, TV2)
Boris Nadezhdin fik det sidste ord: “Jeg håber ikke, at der starter en verdenskrig, og hvis der gør, vil magtbalancen ikke være til vores fordel”.
Udsendelsen er gået viralt og har været vist over 2,5 millioner gange på Twitter. Debatten om krigens mål og fremtidsudsigter bliver stadig vanskeligere at holde tilbage for Putin. Der vil helt sikkert rulle hoveder de næste dage og uger. (se referatet af debatten i Dumaen 13.9.22)
Det vil imidlertid ikke standse debatten - før Putin har svar på spørgsmålet: Hvordan vil du slutte krigen i Ukraine?










