Ødelagt bygning efter israelsk luftangreb i Teheran 13. juni. Foto: Tasnim News Agency, CC BY 4.0, Wikimedia
Med det falske påskud om ’selvforsvar’ har Israel eskaleret dets igangværende udrensning af palæstinenserne, kulminerende med et altomfattende folkemord.
At de på den måde kan gøre, som de vil, er noget, som USA og de forskellige vestlige regeringer har gjort muligt ved at blive med at forsyne dem med våben, støtte dem økonomisk og give dem politisk rygdækning, mens de begår massakrer og andre grusomheder i hele regionen. USA har understreget, at Israel har handlet ensidigt i dets angreb på Iran, og benægtet enhver indblanding, på trods af, at de er hovedleverandør af de våben, der bliver brugt i angrebet. Sammen med de andre regeringer, der leverer våben til Israel og beskytter det, er de medskyldige i, at de israelske aggressioner eskalerer i hele regionen.
Disse krigshandlinger har ikke blot kostet civile livet, men truer også det iranske folks lange og modige kamp imod et undertrykkende regime, der førte til dannelsen af ’Kvinde, Liv, Frihed’-bevægelsen. Historien viser med al tydelighed, at der ikke er nogen vej til demokrati i krigens skygge.
Vi stiller os solidarisk med det iranske folk, både i dets fortsatte modstand imod diktaturet, og deres ret til at leve i frihed for enhver militær aggression udefra. Vi fordømmer Israels angreb på Iran, og kræver, at det internationale samfund presser på for øjeblikkeligt at stoppe denne uansvarlige regionale eskalering
Vi kræver indtrængende:
Ingen intervention i Iran!
Øjeblikkeligt stop for den regionale eskalering!
Solidaritet med politiske fanger og forsvarere af menneskerettigheder i Iran, og at der bliver holdt et vågent øje med fortsat undertrykkelse fra regimets side.
Som vi har gjort det i mange måneder, kræver vi fortsat:
Øjeblikkelige sanktioner imod Israel!
Et øjeblikkeligt stop for al salg af våben til Israel!
En global mobilisering for at stoppe folkemordet i Palæstina!
Udtalelsen blev vedtaget af Fjerde Internationales Forretningsudvalg den 13. juni 2025










