I stedet for bare at hælde 30 milliarder i et privatiseret hul, bør lejligheden bruges til en samfundsovertagelse af Ørsted, der så kan stå for den helt nødvendige ekspres-opstilling af danske havvindmølleparker. DONG-salgs-skandalen kan nu få en happy end!

 

Da Ørsted i 2013 af Thornings regering blev privatiseret og senere aktieselskab i 2016, blev det udtrykkeligt gjort til en almindelig profitjagende virksomhed. - Til trods for, at staten bevarede 50,1 procent af aktierne. Derfor er det absolut ikke så indlysende, at det er en god ide bruges 30 mia. danske skattekroner til at redde røven på det kriseramte selskab - og dermed også ejerne af de 49,9 procent. Uanset at det er Trumps bestialske, sorte energipolitik, der er hovedårsagen til krisen.

 

Derimod er det oplagt, at staten benytter muligheden for at tilbageerobre vindmøllegiganten for en slik. De øvrige aktionærer skal have ”et siciliansk tilbud” om enten at sælge deres aktier for en slik - eller imødese en konkurs, der vil koste dem endnu mere.

 

Det vil nemlig give en fantastisk mulighed for at stoppe vindmølle-investorernes pengeafpresning af den danske stat. Staten skal ikke forgylde skumle kapitalfonde, der vil investere i danske havvindmølleparker, med lukrative tilskud og garantier. I stedet skal et samfundsovertaget Ørsted, der har alle kompetencerne, stå for at plastre de danske farvande til med havvindmøller i ekspresfart!

 

Rød trepart

Fordelene vil være indlysende:

 

Først og fremmest vil det være slut med de utålelige forsinkelser af opstillingen af havvind. De skyldes først og fremmest de utroligt kortsigtede, grådige investorer. De ser sig blinde på forbigående økonomiske usikkerheder, der alene må tilskrives de stadigt helt urealistisk lave priser på fossile brændstoffer.

 

De lave priser på gas, olie og biomasse har i den ”markedsstyrede grønne omstilling” betydet, at den helt nødvendige grønne elektrificering af især industri og opvarmning slet ikke foregår i et fornuftigt tempo, men nærmest er gået i stå - især hvis man også fraregner den reelt sorte el fra biomasse.

 

En statsstyret hurtig opstilling af havvind kombineret med solide afgifter på CO2-udledende brændstoffer kan på en gang sikre en hurtig omstilling - et langt større udbud og forbrug af bæredygtig el og langt mindre forbrug af fossile brændstoffer - og fornuftige indtægter fra statens havvind.

 

Et samfundsovertaget Ørsted skal styres ud fra samfundets interesser, ikke ud fra kortsigtede profithensyn - heller ikke en grisk borgerlig regerings. Det kan sikres ved en ”rød trepart”, hvor staten er ejer, men overlader den konkrete styring til et samarbejde mellem medarbejderne (demokratisk organiseret!) og repræsentanter for grønne bevægelser.

 

I forlængelse af dette kan det afledte behov for hurtig udbygning af el-nettet, som de utallige konkurrerende, mere eller mindre privatiserede aktører i el-distributionen på mange måder forkludrer - bane vejen for en afprivatisering og samfundsovertagelse også af hele dette område.

 

Afsæt for bevægelse?

Ligeså indlysende som fordelene er, ligeså indlysende er det, at tanken om samfundsovertagelse ligger den borgerlige SVM-regering fjernt. Det vil formentlig også kræve vilje til at sætte sig ud over nogle regler i EU, der jo i høj grad er sat i verden for at fremme og sikre privatisering og profitstyring af alt mellem himmel og jord.

 

Men er det muligt? Selvfølgelig! Hvis en tilstrækkelig stor bevægelse presser på for det.

 

- Og erfaringen fra dengang Helle Thornings regering solgte ud af DONG/Ørsted i 2013 er, at det folkelige engagement i en så indlysende sag godt kan eksplodere, selv om det handler om selveste ejendomsretten til samfundsvigtige produktionsmidler.

 

Så: Hvad med at klimabevægelserne gør Ørsted-krisen til en anden akt - med happy end -  af DONG-salg-komedien?

 

Socialistisk Arbejderpolitiks Forretningsudvalg, den 31. august 2025